I eftermiddags havde jeg besøg af en veninde, så jeg bød på en lille eftermiddags snack.
Urtepotte snacken er noget jeg ofte servere når jeg har gæster, jeg stiller dem ofte på mine vindueskarme, så gæsterne kan gå og hapse lidt af dem.
Urtepotterne er super lette at lave, og er altid et hit, de kan serveres med al slags dip, i dag lavede jeg dem med hummus.

Ingredienser (2 urtepotter):
1 dåse kikærter
1/2 fed hvidløg
1tsk spidskummen
1spsk tahin
saft fra en halv citron
1/2 dl olie
1dl vand
salt peber
små gulerødder, gerne med topradiser med top
2 skiver rugbrød
1 urtepotte skjuler
sølvpapir
Sådan gør du:
Hummus: skyl kikærtene, kom dem op i en skål, sammen med et hakket fedt hvidløg, og alle andre ingredienser, blend det indtil massen får en let lind konsistens.
Tag urtepotte skjuleren, og kom en kugle af sølvpapir ned i potten, kom hummus ovenpå sølvpapiret.
Rist to skiver rugbrød i ovnen, til de er helt tørre, knus, hak eller blend rugbrødet, dæk hummusen med det knuste rugbrød, meningen er at det skal ligne jord.
Sørg for at skylle gulerødder og radiser rigtigt godt, tør dem, og stik dem herefter op i urtepotterne.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar