Som tilbehør indgår der både hestebønner og ærter, som der er sæson for lige nu.
Perlehønen blev udskiftet med en stor økologisk fritgående kylling.
Jeg ændrede lidt på opskriften ved at komme lidt flere brødkrummer under skindet, brødkrummerne gør at kyllingen bevarer sin saftighed, og så ligger de samtidigt og suger en masse smag til sig.
Ingredienser til 4 personer.1 fritgående øko kylling
30 gr persille
30 gr estragon
30 gr purløg
10 gr rosmarin
10 gr salvie
20 gr Verbena (citron jernurt)
50 gr brødkrummer
2 spsk olivenolie
60 gr smør
150 gr hestebønner, bælgede og istandgjorte
150 gr ærter
150 gr hvide bønner (husk at ligge bønner i blød dagen før)
1 løg
2 fede hvidløg
2 kviste timian
1 dl fjerkræsfond
salt og peber.
Sådan gør du:
Rens kyllingen, løsn kyllingens skind med fingrene.
Hak alle krydderurter, bland dem med brødkrummerne, tilføj olien, smag til med salt og peber. Kom brødblandingen ind under kyllingens skind.
Læg kyllingen i et ildfast fad, gnid den med 50 gr smør, læg hvidløg og timian i fadet, og hæld vand ved.
Steg kyllingen i 45 min i en forvarmet ovn 190 grader.
varm en gryde op med resten af smørret, sauter det grofthakkede løg, tilsæt de hvide bønner, dæk dem med vand, og lad simre under låg i lav varme i ca 20-30 min, tilsæt herefter hestebønner og ærter, når kyllingen er færdig, hældes fonden op til bønnerne, smag til med salt og peber, og hæld bønneblandingen i fadet omkring kyllingen, og give det yderligere 6 min i ovnen.
Resultatet blev rigtigt lækkert.


Sjov idé med brødkrummerne - det har jeg ikke set før. Er de helt opløste og flyder ud, når kyllingen er færdig?
SvarSletHej Piskeriset.
SvarSletBrødkrummerne ligger sig som et lidt svampet, tyndt lag under skindet, der var masser af god smag i :-)