lørdag den 2. april 2011

Mokka macarons med saltet caramel.


De sidste par dage, har jeg lavet en del macarons, jeg har gået og prøvet en masse forskellige opskrifter af, det her er en af mine yndlings, og falder i de flestes smag.

300 gr flormelis
300 gr mandel mel
110 gr æggehvider ( allerbedst, hvis de har stået i stuetemperatur i et døgn, så hviderne ikke er så "våde")
15 gr stærk kaffe

alle disse ingredienser blandes i en skål, rør ikke i blandingen.

300 gr sukker
75 gr vand
110 gr æggehvider

kog vand og sukker op så det når en temperatur på 118 grader
Kom 110gr æggehvider i en skål, og piske dem op til de er næsten stive.
Når sukkerblandingen er klar, hælder du den langsomt sammen med de piskede æggehvider, sørg for at blive ved med at piske, mens du hælder blandingen.
Nu skal du bare fortsætte med at piske, til blandingen er afkølet.

Når de stiftpiskede æggehvider er afkølet, skal de vendes sammen med de "tørre" ingredienser, der står i den anden skål, vend det sammen til du får en lind masse.

Hæld massen op i en sprøjtepose, og sprøjt små runde dutter op på en bageplade, beklædt med bagepapir.
Bank bagepladen ned i bordet et par gange, på den måde undgår du luft bobler på dine Macarons, lad dem hvile i 10 min, og kom dem herefter i en forvarmet ovn 150 grader i ca 20 min.
Før de er bagt færdigt i ovnen, skal du hurtigt åbne og lukke ovndøren to gange( hvorfor? Ved jeg ikke, men gjorde det alligevel.)
Salty caramel creme:

Ingredienser:
50 gr sødmælk
20 gram flormelis
2 past æggeblommer
10 gr vaniliesukker
140 gram smør
1spsk mel


100 gr sukker
80 gr fløde
30 gr smør
3 gr fransk havsalt
Sådan gør du:

Kom 1 spsk mel og de past æggeblommer i en skål.
Kog sødmælk flormelis og vaniliesukker, når det har fået et opkog, piskes det op i skålen til de past æggeblommer, kom derefter det hele tilbage i gryden, varm det op til det begynder at tykne, når du har fået en tyk masse, tager du gryden af varmen, og vender smørret i massen, lad massen afkøle.


smelt 100 gr sukker i en pande indtil det bliver karameliseret, knus det franske havsalt, og kom det på karamellen, kom derefter fløde på, og lad det koge, indtil det bliver en tyk karamel masse, uden klumper, tag panden af varmen og vend koldt smør i, vend karamellem sammen med den anden masse, lad det afkøle nogle timer, indtil det bliver en tyk masse, og sprøjt den ud på dine macarons, klap dem sammen og frys dem.
 


Macarons smager bedst når de har været på køl i en til to dage.

God fornøjelse...

3 kommentarer:

  1. De skal helt sikkert prøves, lyder så lækre :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Det både lyder og ser lækkert ud!
    Må prøves!
    Hvor mange blev der ca?

    /Lea -Smagssag

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer.
    Kan godt se at jeg har glemt at skrive antal på, opskriften giver ca 80 stk macarons, det kommer selvfølgelig an på størrelsen.

    Jeg har vedhæftet et link, hvor i kan printe en skabelon ud så i får den rigtige størrelse.

    http://marvwoodhouse.com/wp-content/uploads/2010/07/zwcok-maccir1-3p8.pdf

    SvarSlet