Blåbær har mange gode egenskaber, det er en fødevarer der er rig på antioxidanter, der forebygger kræft, hjertesygdomme og ældning, en halv kop blåbær giver lige så mange antioxidanter som fem portioner frugt, derfor ligger blåbær som nummer et på listen af superfoods.Der er ingen tvivl om at blåbær er min super food konge..!
Det er en frugt der på ingen anden måde kan frembringe så mange gode minder frem i mig.
Jeg er 50% Finne, og har i min barndom tilbragt mange lange somre hos min farmor i Findland, som boede i et hus omringet af skov områder
Når det var blåbær sæson, så skulle der vandres i skovene for at plukke blåbær, da vi kom hjem fra de lange vandre ture, skulle der laves, saftevand, tærter, marmelade osv.
Min farmors blåbær tærter var himmelske, ingen kunne lave dem som hende. Desværre er hun gået bort, og det er opskrifterne også
I dag kom min farmor til livs igen i mit køkken, det lykkedes mig næsten at bage en tærte, der var ligeså god som hendes.
Opskrift:
Dej
500 gr mel
300 gr blødt smør
225 gr sukker
2 æggeblommer
1 vaniliestang, eller 1 tsk vaniliesukker
æg, mel, smør, vanilie og sukker æltes sammen til det bliver en fast og blød masse.
Smør en tærteform, rul derefter dejen ud, og placer den i formen, lig et stykke bagepapir over tærten, og kom ris, eller bønner ovenpå bagepapiret, bag nu tærte bunden i en forvarmet ovn på 160 grader i 10-15 min, bunden tages ud af ovnen, fjern bagepapiret og risen, nu skal der lægges fyld på tærten.
Creme Anglaise:
2 æggeblommer
30 gr sukker
1 vaniliestang el 1 tsk vaniliesukker
16 gr mel
16 gr Maizena
30 ml mælk
Kog mælk og vanilie op.
Pisk æggeblommer, sukker, mel og maizena sammen, pisk mælken op i blandingen, varm derefter blandingen op i en gryde, til den tykner. ( obs. må ikke nå kogepunktet)
Vend den tykke masse i den forbagte tærtebund, dæk cremen med 250-300 gr blåbær, bag tærten færdig i en forvarmet ovn omkring 180 i 15 minutter.
Server tærten med cremefraiche 38%.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar