onsdag den 12. september 2012

Macarons med olivenolie og vanille




Efter at have set den store bagedyst fik jeg lyst til at lave Macarons, jeg har tit tænkt på at lave en version med olivenolie og vanille da det smagsmæssigt går godt i spænd, jeg fik ret, resultatet blev virkelig lækkert.

Her har i opskriften Opskriften giver ca 50 hele macarons.

300 gr flormelis
300 gr mandel mel
110 gr æggehvider ( allerbedst, hvis de har stået i stuetemperatur i et døgn, så hviderne ikke er så "våde")
lidt grøn pastafarve

alle disse ingredienser blandes i en skål, rør ikke i blandingen.

300 gr sukker
75 gr vand
110 gr æggehvider

kog vand og sukker op så det når en temperatur på 118 grader
Kom 110gr æggehvider i en skål, og piske dem op til de er næsten stive.
Når sukkerblandingen er klar, hælder du den langsomt sammen med de piskede æggehvider, sørg for at blive ved med at piske, mens du hælder blandingen.
Nu skal du bare fortsætte med at piske, til blandingen er afkølet.

Når de stiftpiskede æggehvider er afkølet, skal de vendes sammen med de "tørre" ingredienser, der står i den anden skål, vend det sammen til du får en lind masse.

Hæld massen op i en sprøjtepose, og sprøjt små runde dutter op på en bageplade, beklædt med bagepapir.
Bank bagepladen ned i bordet et par gange, på den måde undgår du luft bobler på dine Macarons, lad dem hvile i 10 min, og kom dem herefter i en forvarmet ovn 150 grader i ca 15 min.
Før de er bagt færdigt i ovnen, skal du hurtigt åbne og lukke ovndøren to gange, på denne måde undgår du revner og sprækker i skallerne


Ganache
Det skal du bruge:
60 gr fløde1 vanille stang90 gr olivenolie (af god kvalitet..!)140 gr hvid chokolade.


Sådan gør du:
giv fløde og vanille et opkog, vend derefter den opkogte fløde sammen med den hvide chokolade, når den hvide chokolade er smeltet, vendes den sammen med olivenolie. Når ganachen er afkølet og tyknet, så er den klar til brug.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar