mandag den 16. juli 2012

Helt almindelige pølsehorn.



Her er opskrift og billeder af de pølsehorn jeg lavede i formiddags, jeg har udskiftet mælken med kærnemælk, mums hvor blev de gode.
Opskriften giver ca 20 stks pølsehorn
Det skal du bruge:
20 stks pølsehornspølser
25 gr gær
3 dl kærnemælk
1 tsk salt
1 tsk sukker
2 æg (et til pensling)
100 gr smør
600 gr mel
Sådan gør du: Lun kærnemælken og vend gæren i til det opløser, smuldre smør, mel sukker og salt sammen, hæld kærnemælken med det opløste gær i, kom derefter et æg i. Ælt dejen til den den bliver lind. Lad dejen stå og hæve i en time.


Rul dejen ud i cirkler som du deler op i otte dele, rul dejen om pølserne, lad hornene hæve på bagepladen i ca 30 min, pensl hornene og bag dem i ovnen i 20 minutter 190 grader.
Man kan selvfølgelig komme ketchup og alt muligt andet i, men jeg foretrækker ketchup on the side.
Læs også med på min personlige blog: https://detbaremig.wordpress.com/



3 kommentarer:

  1. behøvs man at bruge gær?, det er nemlig jeg har ikke gær i øjeblikket.

    SvarSlet
  2. halllooo vil du gerne svare m ig så er du sød

    SvarSlet
  3. Gæren kan ikke undværes. Håber at du selv fandt frem til svaret og fik et lækkert resultat :-)

    SvarSlet