torsdag den 26. april 2012

Bedste chocolate chip cookies..!



De sidste par dage har jeg ikke fået meget ud af mine siesta’er, men idag har jeg haft voldsomt meget overskud, så jeg tog en tur forbi fitness centeret, dagens motion blev ikke til mere end 25 minutters rask gang på løbebåndet.
De sidste tre måneder har vi haft vores eget fitness room, så jeg har ikke rigtigt haft behov for at tage forbi centeret, men gjorde det alligevel idag for at tage afsked med mine bekendtskaber.  Nu er der ikke lang tid til vi forlader St Barts, planen var at blive her mindst et år, men da jeg venter mig, har vi besluttet os for at tage hjem.
Da jeg kom hjem fra fitness centeret gik jeg straks igang med at bage disse lækre cookies, opskriften har jeg fra min kære Luc, som har fået den af en dessert kok på the Four Season NY, de er super lækre, men havde alligevel ikke lyst til dem, da jeg havde bagt dem :-(
Har lavet en stor portion, heldigvis kan de gemmes til i morgen hvor vi får gæster.
Nedenstående står opskriften på de lækre cookies
Opskrift : 
300 gr blødt smør
480 gr lyst rørsukker
10 gr salt
3 æg (stue temperatur)
450 gr mel
170 gr pecannødder
70 gr kokosmel
500 gr chokoladedråber
Sådan gør du:
mix smør og sukker, tilføj salt og æg (et ad gangen), tilføj mel, nødder og kokosmel, tilføj til allersidst chokoladedråberne.
rul dejen i lange tykke ruller ca. to og frys dem i kort tid, så er de nemmere at skærer.
Skær skiver af rullerne, ca. 0,5 cm tykkelse, kom småkagerne på bageplade beklædt med bagepapir/silikoneplade og bag småkagerne i en forvarmet ovn 165 grader i ca 15 minutter(bag dem til de er gyldne.)



udsigten fra løbebåndet.
Til jer der er interesseret i at følge med i min graviditet, mavebilleder osv, så kan i følge mig på denne blog http://detbaremig.wordpress.com/ den bliver opdateret end del mere, handler ikke så meget om mad, mere om mit personlige liv, rejser osv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar