søndag den 15. maj 2011

Charcuterie Pellé



Vi er i Paris, og har været på besøg i  min kærestes onkels Charcuterie, butikken ligger på Rue Tolbiac, 75013 Paris.



Charcuterie Pelle ligger på hjørnet af Rue Tolbiac, Eric Pellé som er ejer af charcuteriet har vundet mange priser for sine forskellige pølser og patéer, de sidste mange år har han vundet prisen for at lave Paris´ bedste Boudin Noir (blodpølse) og Fromage de Tet (sylte).
Eric Pellé har to Charcuterier i Paris, og i den korte tid vi skal være her, har vi fået lov til at bo i lejligheden der hører med til det ene Charcuterie.
Når travle Franskmænd ikke har tid til at kokkerere hjemme, så køber de som regel færdiglavet mad fra det nærliggende charcuterie, som de kan varme op hjemme.  I et charcuterie kan man købe stort set alt, salater, kager, desserter, pølser, skinke, terriner, paté, ost osv.

Monsier Eric Pellé har givet mig en lille rundtur i et af hans charcuterier, her fik jeg lov til at tage lidt billeder af køkkenet og smage på de forskellige lækkerier, sylten og blodpølsen er det bedste jeg har smagt indtil videre, normalt bryder jeg mig ikke om blodpølse, men Eric´s Boudin Noir er fantastisk.
Eric laver Boudin Noir tre gange om ugen, han modtager det friske blod klokken 4. 30 om morgenen, ved modtagelsen skal han være klar til at smage kvaliteten af det friske blod, derefter går han igang med produktionen af pølsen.

Charcuterie Pellé er også et af de steder der er et besøg værd, hvis man er i Paris.
Eric og hans kone Dominique, er utrolige gæstevenlige, og deler gerne deres opskrifter med kunder.


De forskellige ingredienser til Fromage de Tet bliver skyllet godt.


Grisetryne, tunge og skank og tæer er nogle af de ingredienser der skal bruges til at lave en fromage de tet

Paris´s bedste fromage de tet. uhmm..

Der laves små lakseplatter til charcuteriet.


Paris´s bedste Boudin Noir
Boudin Noir fås også med æble eller kastanie.

forskellige sylter og Patéer.

Lidt sødt, chokolade mousse, creme brulée og creme caramel


Patéer










Ingen kommentarer:

Send en kommentar