søndag den 14. november 2010

Svin, kål og svampe..





I dag har jeg brugt det meste af dagen på at spadsere rundt i Københavns gader og stræder, i regnvejr.
Selvom vejret har været dårligt, så har det været en fornøjelse at guide min mand rundt i København, og vise ham det runde tårn, turen gik også forbi Illums bolighus, her fik jeg hurtigt skrevet de første 100 ting der skal på min ønskeliste til jul.

Da vi endelig var hjemme igen, gik jeg i krig med madlavningen, nu hvor vi har været ude og gå i det kolde vejr hele dagen, så er det rart med noget tungt mad.
Jeg besluttede mig for at lave herregårds koteletter med balsamico glaserede champignoner og sauteret hvidkål.

Jeg elsker hvidkål, da det er billigt, sund og kan holde sig længe i køleskabet. Hvidkål, er rigt på C-vitaminer.

Ingredienser:

To herregårds koteletter
Hvidkål
Balsamisk eddike
Champignoner
Citron
Løg
Timian, salt og peber

Opskrift:

Koteletter, brun koteletterne af på en varm pande, med smør/olie, så kødet får en god brun skorpe på begge sider, smag koteletterne til med timian salt og peber, vend lidt løg på panden, og kom koteletterne i ovnen 150gr i ca 17 min.

Rens champignonerne, skær dem i kvarte, brun dem på en varm pande, smag til med salt og peber, når champignonerne er gyldne, hældes der ca 1/2 dl balsamisk eddike over champignonerne, lad det lige så stille blive karameliseret sammen med svampene.

Snit kålen. Tag en pande og varm den op, kom olie/smør på, snit herefter et løg, og lig de snittede løg på panden, når løgene er bløde, skal den snittede kål på panden, hæld lidt citronsaft over, smag til med salt og peber, når kålen er blevet sauteret færdigt, vendes den med champignonerne.

Anret det hele.

Bon apetit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar