
Jeg har været så heldig at have tilbragt et år pa en fransk vestindisk ø , St Barth.
St. Barth er kendt for at være de riges paradis,øen hvor rockstjerner, fotomodeller, kongelige og multimiliardærer blander sig med hinanden, øen er 25 km2 og har 32 strande der alle ligner forstørrede postkort.
På denne o fik jeg en alletiders opskrift på creolske krabbe kager Accras med sauce chien, disse Accras blev serveret da jeg for første gang var til middag hos en af de lokale, og når det engang imellem hænder at jeg savner Caribien, så får jeg trangen til de lækre Accras, de bringer så mange gode minder frem.
I dag fik jeg en trang til at mindes tilbage, så jeg lavede en fordansket version af dem, hvor jeg istedet for krabbe brugte torsk.
Selvom jeg havde ændret på opskriften, lykkedes det mig at frembringe en masse gode minder, min kæreste og jeg mindedes tilbage til solskins øen hvor vi mødte hinanden.
tænk engang at mad kan frembringe så megen glæde og god stemning
Opskrift
Sauce chien:
Krus persille
Saft af en citron
3 tomater
2 forarsløg
stark chili sauce
1 løg
olivenolie
1 hvidløg
Fjern blomsten fra tomaterne og lav et lille snit i dem, kog vand i en gryde, når vandet koger, bringer du tomaterne i det kogende, lad tomaterne ligge i det kogen vand i ca ti sekunder, bring derefter tomaterne i koldt vand.
Skær tomaterne i fire dele, og fjern derefter alt indholdet, skær det resterende i tern.
Hak løg, persille, forårsløg og vend det sammen med tomaterne, smag til med citron saft, chili sauce, salt peber, og vend det i oliven olie ikke for meget, vend det sammen med hakket hvidløg.
Accras ca 36 stks
1 bdt Forårsløg
1 stort løg
2 æggehvider
200 gr mel
1/2 dl vand
1 tsk bagepulver
300 gr torsk eller anden form for lys fisk
100 gr tiger rejer
chili sauce
mælk
godt med rapsolie, eller anden form for olie der er god til at fritere i.
kog torsken i mælk i kort tid, tag torsken op, lad det afkøle.
Pil rejerne og skær dem i små stykker
Når torsken er afkølet skal den drænes for væde og skæres i stykker, vend det sammen med de rå rejer.
pisk æggehviderne stive og stil dem på køl
Lav en dej af mel, vand, bagepulver, hakket løg, forarsløg, chili sauce, salt og peber.
Vend fisken ned i massen, og vend derefter massen sammen med de stift pisket æggehvider.
Bring en kaserolle med olie over til at varme, når olien er varm nok, skal du tage to skeer og forme klatter af massen ned i olien, når klatterne er gyldne er de klar, hvis de ikke er færdigbagt i midten bages de færdigt i ovnen i 200 grader
God fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar