lørdag den 22. september 2012

Pizza med tomat,gedeost og pesto.


Aftensmaden i aften blev pizza, har haft den vildeste craving efter gedeost. Simpel pizza, men så god..

Dej -Ingredienser
600 gr bagestærk mel
15 gr havsalt
20 ml olivenolie
15 ml mælk
410 ml vand
10 gr gær

Sådan gør du:
udblød gæren i olivenolie,vand og mælk, tilsæt derefter mel og salt rør det sammen i en røremaskine i ca tre minutter på lav hastighed.
Skru op for maskinens hastighed og rør u dejen i 7 minutter, til den slipper skålen og får en glat konsistens.
Lad dejen hæve i 20 minutter. Forvarm ovnen til 220 grader smør nogle bradepander, rul dejen ud, kom dit yndlings tilbehør på, lad pizzaerne hæve i 20 minutter, bag dem derefter i ovnen i ca 15-20 minutter.

Tomatsauce
to dåser hakkede tomater
2 fed hvidløg
2 store løg
oregano
salt og peber
lidt hvidvins eddike

Sådan gør du
Hak løg og hvidløg, svits det i en gryde, tilsæt lidt hvidvins eddike, lad det fordampe, tilføj de hakkede tomater, smag det til med salt,peber, sukker og oregano, lad saucen reducere lidt.

Pesto
1 bundt basilikum
1 fed hvidløg
2 spsk ristet pinjekerner
1/2 dl olie
lidt koldt vand
lidt citronsaft
20 gr revet parmesan.

Blend det hele sammen og smag til med salt og peber.

Brugte cherrytomater og gedeost på min pizza.

Læs også med på https://detbaremig.wordpress.com/2012/09/22/uge-360/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar