fredag den 20. juli 2012

Stegt laks med grønsager og smørsauce


Jeg valgte at lave smørsauce til aftensmaden, så lillepigen i maven kan tage lidt mere på , og så smager det jo også godt :-)
Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville lave i aftes, vidste bare at jeg havde lyst til laks, af grøntsager tog jeg bare hvad der var i køleskabet, det blev en simpel og lækker aftensmad.

Jeg har brugt:

4 laksefileter
8 ny gulerødder
1 majskolbe
6 nye løg
ca 100 gr smør
saft fra en halv citron 1/2 dl hvidvin
frisk basilikum
Sådan går du:


Skræl gulerødderne, og pil løgene, skær dem i nogle passende stykker, skær majsene fra kolben. Brun lidt smør i en gryde og vend grønsagerne i, kom lidt vand ved, salt og peber, lad vandet fordampe med grønsagerne, og lad derefter grønsagerne stege færdigt, vend friskhakket basilikum i.

Smørsauce: kom hvidvin og citronsaft i en gryde og lad det reducere til der kun er halvdelen tilbage, pisk det kolde smør i, smag til med salt og peber.

Steg laksefileterne på panden.



Luc´s forældre har fornyligt sendt os en pakke, med baby tøj, Pastis og Tour de France servietter, Så Luc fik sig en kold Pastis før maden.

Læs også med på: https://detbaremig.wordpress.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar