tirsdag den 21. juni 2011

Paris - Brest




Paris-Brest, er den første kage fra Ladurée´s bog, som jeg har afprøvet.
På ovenstående billede, kan i se at resultatet ikke blev helt så fint som i bogen, men smagen var derimod i topklasse.

Paris-Brest: Er en kage som blev lavet til ære for Paris-Brest-Paris, et cykelløb hvor man cykler fra Paris-Brest og hjem igen til Paris.
Kagen består af en vandbakkelsesdej (choux), med fyld af praliné creme, kagens form er rund, for at repræsentere cykelhjulet, den blev hurtigt populær blandt mange cykelryttere, pga dens høje Kalorieindhold.  


Vandbakkelsesdej(ca 12 små el 4 store):

Ingredienser:
120gr mel
100gr vand
100gr mælk
4 æg
80gr smør
10gr sukker
1 nips salt
60 gr mandelflager



Sådan gør du:
kog mælk, vand sukker smør og salt i en gryde, tag gryden af varmen, sigt melet ned i, rør det sammen med en træske, sæt gryden på varmen igen, samtidigt med at du rør i dejen.
 Rør indtil dejen begynder at slippe gryden, og former sig til en stor klump, kom dejen i en skål, så den kan afkøle lidt.
Vend æggene i, ét ad gangen , til dejen bliver glat og skinner.
Kom dejen i en sprøjte pose, tegn en rund og bred cirkel med dejen, drys mandelflagerne på toppen, bag det i en forvarmet ovn 180 grader i ca 10-12 min.
Lad dejen bage i yderligere 30 min, med ovndøren på klem, kom en træske eller et viskestykke i klemme i døren, på den måde kan dampen stige ud.
Afkøl hjulene.
Når hjulene er afkølet, skal de flækkes på midten, så er de klar til pynt.


 








Praliné Creme:

Ingredienser 

185gr blødt smør
3 past æggeblommer
120gr sukker
35gr maizena
125 gr praliné pasta/el blød nougat
Sådan gør du:
kog mælken.
Pisk æggeblommer og sukker til det bliver hvidt, pisk derefter maizenaen i.
Tag mælken af varmen, hæld lidt mælk i æggeblandingen, samtidigt med at du pisker.
Vend æggeblandingen sammen med resten af mælken i gryden, stil gryden på varmen igen, pisk i blandingen indtil den begynder at tykne. Når cremen er tyknet, skal den hældes op i en ny skål, lad det afkøle lidt, vend derefter halvdelen af smørret i blandingen. Lad det køle.
Pisk resten af smørret sammen med nougat/praliné pasta, pisk til det bliver luftigt, og vend det hele sammen med cremen, lad det stå på køl i en times tid.
Når cremen er afkølet, kommes den i sprøjtepose, og sprøjtes imellem hjulene.


Tips: jeg lavede en nødde krokant som jeg dryssede imellem lagene, så der var lidt ekstra sprødt :-)

























3 kommentarer:

  1. Min Bresse og din Paris-Brest - en god fransk kombination :-)

    Ser meget lækkert ud - dog skal man nok cykle et par km før den er ude af kroppen igen :-)

    /Erland

    SvarSlet
  2. Kylling fra bresse+flødestuvet spinat+kartofler+smørcreme kage= tour de France :-)

    SvarSlet
  3. Hvor meget mælk skal der i cremen ?

    SvarSlet